Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Foto: 
Isak Hoffmeyer

Anne Lise Marstrand-Jørgensen (DK) DK

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fik sit gennembrud med de biografiske romaner om nonnen og lægen Hildegard af Bingen. Heri tegner hun et nuanceret portræt af en unik kvinde, som ikke lader sig begrænse af middelalderens normer.

Dernæst fulgte romanerne Hvad man ikke ved og Hvis sandheden skal frem, hvor man følger ungdomsoprørets konsekvenser for familien Horn. Her ses forfatterens blik for at beskrive forholdet mellem mennesker og deres længsel efter at høre til.

Dronningen af Saba & Kong Salomon udkom i 2015. Her er en stærk kvinde igen i centrum i romanen om kærlighed, magt og strid. Den bygger på fælles fortællinger og myter fra Det Gamle Testamente, Koranen og den etiopiske kongebog, Kebra Nagast. På litteratursiden.dk skriver Anny Skov Madsen: »Sproget er i en klasse for sig. Som i Hildegard bliver naturen brugt til at afspejle personernes sinds- og hjertetilstande. Lys, lyde, dufte, støvet og heden bliver registreret i alle nuancer, så ørkenen, karavanerne, stammelivet, de religiøse ritualer, byerne og boligerne bliver nærværende i en sjælden grad. En meget læseværdig roman, der gør myter og bibelske fortællinger lyslevende med komplekse problemstillinger, der også er aktuelle i dag.«

Marstrand-Jørgensen debuterede med digtsamlingen Vandring inden ophør i 1998, og hun har udgivet syv romaner og tre digtsamlinger, som er oversat til tysk, svensk, norsk og italiensk.

Forfatteren har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat, Statens Kunstfonds Arbejdslegat, Weekendavisens Litteraturpris, Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris og senest Bibelselskabets Pris.

Hun er født på Frederiksberg i 1971, opvokset nord for København, bor nu på Nørrebro og er cand.mag. i litteraturvidenskab.

Ved arrangementet i Sønderborg vil Erik Skyum-Nielsen interviewe Marstrand-Jørgensen.

http://almarstrand-jorgensen.blogspot.dk/

Anne Lise Marstrand-Jørgensen bogtip

Hvad man ikke vedGyldendal, 2012

Frisind med fatale konsekvenser

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en spændende roman om hverdagen hos en familie og deres omgivelser fra 1969 til 1974.Weiterlesen
Dronningen af Saba & Kong SalomonGyldendal, 2015

Stor research bag historisk roman

Dronningen af Saba har de fleste hørt om, men hvor mange kender myten om den handlekraftige pige fra jægersamfundet, som helt imod datidens norm endte med at blive dronning?Weiterlesen

Presseomtale af forfatteren

Materialet er er stillet til rådighed for OrdFraNord af Hans Christian Davidsen og Flensborg Avis.
Det er beskyttet af ophavsretsloven og må ikke gengives uden særskilt tilladelse.

Treffe Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Mittwoch
14September
Mittwoch 14. September 2016
Freitag
16September
Freitag 16. September 2016