Bogtip

Jan ChristophersenSnedageVandkunsten, 2010

På jagten efter identitet

Skrevet af Torge Korff, den 13. september 2011

Da Jan Christophersen debuterede med romanen »Schneetage« i Tyskland i foråret 2009, mindedes man netop den store nordtyske snekatastrofe for 30 år siden, og bogen blev derfor ofte omtalt som »romanen om snekatastrofen«. Men katastrofen ved årsskiftet 1978/79 danner kun rammen for selve handlingen.

Læs mere
Daniel ZimakoffEn dødssyg venGyldendal, 2008

Man kan ikke altid stole på andre

Skrevet af Lene Lund, den 5. september 2011

Det er første skoledag efter påskeferien, og Oliver er på vej i skole. Det er hans første skoledag, efter hans bedste ven Oskar er flyttet til New Zealand. I skolen kommer Oliver til at sidde ved siden af den syge og lidt mærkelige Vitus. Oliver er ikke glad for at sidde ved siden ham, for han kan jo ikke spille fodbold eller noget, fordi han har leukæmi.

Læs mere
Jógvan IsaksenMetusalemTorgard, 2011

Dramatiske begivenheder i Nordatlanten

Skrevet af Anette Jensen, den 5. september 2011

Metusalem – er det ikke navnet på den allerældste person i Det gamle Testamente? Jo, ganske rigtigt, men det er også titlen på den seneste roman af Jógvan Isaksen, Færøernes krimiforfatter nummer et.

Læs mere
Kjell WestöFaren ved at være en SkrakeAthene 2004

En slægt ramt af uheld

Skrevet af Lene Lund, den 3. september 2011

Skrake er et efternavn på en uheldsramt slægt i Helsingfors-området i Finland. I klip møder vi tre generationer, som ikke alle er lige heldige med tilværelsen. Den yngste i slægten, Wiktor Jurij Skrake er født i 1961, hvor Jurij Gagarin var den første mand i rummet - deraf mellemnavnet.

Læs mere
Jón Kalman StefánssonHimmerige og helvedeBatzer & Co 2010

Himmerige og helvede

Skrevet af Anette Jensen, den 3. september 2011

Hvor meget kan et ungt menneskehjerte klare, hvor meget skal der til for at blæse et menneske omkuld? Nogle gange kan man forundres over, hvor meget styrke mennesker er i besiddelse af. Det gælder i dag, og det gjaldt ikke mindst før i tiden. Man behøver bare at kigge tilbage i historien og se på, hvilke vilkår folk har levet under tidligere.

Læs mere
Julia FranckMiddagsfruenLindhardt og Ringhof, 2011

Middagsfruen

Skrevet af Anne Grete Jacobsen, den 1. september 2011

Stor og betagende roman, som gennem en tysk kvindes livshistorie beretter Tysklands historie i første halvdel af det tyvende århundrede.

"Jeg er straks tilbage, vent her, sagde hun. Og han: jeg går med. Og hun: slip mig, Peter. Men han var allerede ved at rejse sig op for at følge efter hende. Nu trykkede hun den lille kuffert ned mod ham og pressede ham og den tilbage på bænken."

Læs mere
Jógvan IsaksenKorsmesseTorgard, 2011

Korsmesse

Skrevet af Anette Jensen, den 1. september 2011

Egentlig læser jeg meget sjældent krimier, men når nu ens hjerte brænder for især Nordatlanten, så er en krimi fra Færøerne naturligvis et »must«! Og Jógvan Isaksons tredje krimi på dansk om Hannis Martinsson er da også et bekendtskab værd. For Jógvan Isaksons krimier er ikke bare gys og spænding, men også samfundskritik og oplysninger om de mest aktuelle forhold på Færøerne.

Læs mere
Helle HelleDette burde skrives i nutidSamleren, 2011

Tilværelsens ulidelige stilstand

Skrevet af Helle Regitze Boesen, den 19. juli 2011

Tilværelsens ulidelige stilstand er en realitet for Dorte – i 1980’ernes Danmark. Den 21årige Dorte studerer dansk på KUA, hvilket hun aldrig kommer i gang med. Ej heller får hun indrettet sig i sin seneste bolig, en bungalow i Glumsø. Gardiner får hun aldrig hængt op: der er helt åbent for læseren til følge hende i denne lille, intense roman.

Læs mere
Håkan NesserDe ensommeModtryk, 2011

Stærke følelser og katastrofale fortielser

Skrevet af Hanne M. Sørensen, den 20. juni 2011

Vi er i universitetsbyen Uppsala i året 1969 – lige midt i det spirende ungdomsoprør. Her mødes seks unge mennesker i forbindelse med deres uddannelser. De er meget forskellige med hensyn til valg af uddannelser, fritidsinteresser og så videre, men alle er fulde af forventninger til fremtiden. Hurtigt danner de par to og to, og efterhånden bliver de hinandens bedste venner.

Læs mere
Clemens MeyerDengang vi drømte / Als wir träumtenPeople’s Press/S. Fischer Verlag

Drømmen er slut

Skrevet af Torge Korff, den 8. september 2010

Danie og kammeraterne har – som alle andre unge – drømme: de drømmer om en karriere som bokser, om den store kærlighed og om at fodboldholdet Chemie Leipzig rykker op i oberligaen. Rico som tidligere var byens bedste bokser i weltervægt (aldersklasse U15) taber den store boksekamp og bruger derefter udelukkende kræfter på at brække næsen på modstanderne i gadekampe.

Læs mere