2016/09/08 - Flensborg Bibliotek

Kunstudstilling

En kunstner et værk | Ein Künstler ein Werk

8. september 2016 - 19:30

Flensborg Bibliotek

Entré: Fri entré

Sydslesvigs danske Kunstforening har i forbindelse med litteraturfesten arrangeret en særudgave af „Grænselandsudstillingen” - „En kunstner et værk. Ein Künstler ein Werk”.
„Grænselandsudstillingen” er en sønderjysk kunstnersammenslutning, der igennem mange årtier har vist kunst fra grænselandet med en god blanding af danske og tyske kunstnere. Sammenslutningen består for tiden af 27 kunstnere. Udstillingen vises i Sønderjyllandshallen i Aabenraa, og i år er 8 gæsteudstillere inviteret.
Til udstillingen „En kunstner et værk. Ein Künstler ein Werk” må de 35 kunstnere kun udstille ét værk hver fra den oprindelige Grænselandsudstilling i Aabenraa - en udfordrende opgave for kunstnerne - men spændende for publikum at se, hvad kunstnerne har udvalgt.
Blandt de 35 kunstnere er Ole Prip Hansen, Bente Sonne,
Ken Denning, Inka Sigel og Nils Vollertsen.
Udstillingen åbner torsdag den 8. september kl. 19:30 og kan ses frem til 22. oktober,
man - fre kl. 10 - 17 samt lør kl. 10 - 14
„Grænselandsudstillingen” åbner i Aabenraa lørdag den 13. august og varer frem til den 28. august.

Øvrige arrangementer 2016

Onsdag
14september
14. september 2016
Torsdag
15september
15. september 2016
Fredag
16september
16. september 2016
Lørdag
17september
17. september 2016