2018/10/03 - Biblioteket Sønderborg

Forfatterarrangement

Caroline Albertine Minor og Auður Ava Òlafsdóttir

3. oktober 2018 - 19:30

Biblioteket Sønderborg

Entré: DKK 50,-

To af de nominerede forfattere til Nordisk Råds litteraturpris besøger OrdFraNord.

Inden forfattermødet er der mulighed for en rundvisning i det nye Multikulturhus i Sønderborg. 

Arrangeret af NISS | Nordisk Info i samarbejde med Biblioteket Sønderborg og Foreningen Norden Sønderborg/Gråsten.

Forfatterne

I syv noveller udsættes personerne for situationer med uhyre komplekse følelser af savn, smerte, vrede, skam, sorg og ensomhed, som vi vanligvis ikke har sprog for. I Minors stilsikre og præcise portrætter sættes der ord på dette morads af følelser.

For novellesamlingen modtog Caroline Albertine Minor Michael Strunge-prisen og Danske Skønlitterære Forfatteres pris og blev præmieret af Statens Kunstfond. Velsignelser er desuden blevet nomineret til Montanas Litteraturpris, Weekendavisens Litteraturpris, Politikens Litteraturpris, Læsernes Bogpris og Nordisk Råds litteraturpris. Caroline Minor har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Caroline er født i 1988, uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2013 med romanen Pura Vida.
 

På overfladen er hovedpersonen Jónas Ebeneser en ganske almindelig mand. Han har dog 7 ar, som han får dækket af tatoveringer. Tungsindigheden har dog taget i ham, og han er opsat på at tage sit eget liv. Udstyret med en boremaskine til at fastgøre krogen til sin egen hængning, drager han til et krigshærget land.

Temaet for alle Auðurs bøger er kampen mod mørket i verden, hvor humor blandes med eksistentiel refleksion. 

Forfatteren debuterede på dansk med Stiklingen i 2009. Det er en fortælling om at finde sig selv. En intelligent og følsom 22-årig islandsk mand rejser til en forsømt klosterhave i Sydeuropa. Med i sin sparsomme bagage har han tre stiklinger fra en lilla rose, som hans afdøde mor har fremavlet. For romanen blev forfatteren nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.  Auður er født i 1958 og debuterede i Island i 1998.

Øvrige arrangementer 2018

Torsdag
6september
6. september 2018
Tirsdag
2oktober
2. oktober 2018
Onsdag
3oktober
3. oktober 2018
Torsdag
4oktober
4. oktober 2018
Fredag
5oktober
5. oktober 2018
Lørdag
6oktober
6. oktober 2018