2014/11/21 - Knøs Gård, Hørup Bibliotek

Forfattermøde

Kjell Ola Dahl, Erlend Loe og Hanne-Vibeke Holst

21. november 2014 - 17:00

Knøs Gård, Hørup Bibliotek

Entré: 130 DKK / 17 € (inkl. let traktement)

Start weekenden i hyggelige omgivelser på Knøs Gård i Høruphav. Knøs‘ Gård blev gennemgribende renoveret i 2005 og fungerer nu som kultur- og medborgerhus. Her ligger også Biblioteket Hørup.

Her kan du møde den danske forfatter Hanne-Vibeke Holst og de to norske forfattere Kjell Ola Dahl og Erlend Loe i samtale med Nanna Mogensen, som er kulturjournalist ved DR og vært på Skønlitteratur på P1. Hun har blandt andet lavet programmer om litteratur.

Entré: 130 kr/17 Euro inkl. let traktement. Drikkevarer kan købes.

Billetsalg www.biblioteket.sønderborg.dk eller på bibliotekerne i Sønderborg kommune.
Køb billetter senest fredag den 14. november.

Arrangementet er på dansk/skandinavisk.
Die Veranstaltung findet in dänischer Sprache statt.

Forfatterne

Hanne-Vibeke Holst er født i 1959 og er opvokset i Hjørring. Hun debuterede med børnebogen „Hejsa Majsa” i 1980 og udgav bøgerne om gymnasiepigen Louise og dernæst serien om journalisten Therese.

Holst er selv uddannet journalist, og handlingen i romanerne er en parallel til hendes eget liv. Hun har skrevet om det politiske magtspil i „Kronprinsessen” og „Kongemordet”, som begge er lavet som TV-serier. I 2013 udkom „Knud den store” – en anmelderrost roman om forfatterens far. For den gav „Statens Kunstfonds Legatudvalget for Litteratur” hende en præmie.

Hendes social- og kulturpolitiske interesser ses i debatindlæg i medierne og har også ført til forskellige tillidshverv. Hun har blandt andet modtaget „Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris”, „Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris” og „De Gyldne Laurbær”.

Erlend Loe er født i 1969 i Trondheim i Norge. Han debuterede i 1993 med „Tatt av kvinnen”/ „Kvinden flytter ind”, som udkom på dansk i 2007.

Loe brød for alvor igennem med „NAIV.SUPER”, som kom på dansk i 1999. Vi følger en 25-årig mand, der midt under en kroketkamp med sin bror ramler ind i en personlig krise. Med ironi, humor og overdrivelse skriver Loe absurde og humoristiske hverdagsportrætter. Udgangspunktet er ofte, at hovedpersonen får en eksistentiel krise.

I 2014 udkom „Status”, som handler om en forfatters kamp for anerkendelse. Erland Loe har blandt andet læst film- og litteraturvidenskab og er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i København.

Kjell Ola Dahl er født i Gjøvik i 1958. Han debuterede i Norge i 1993 med kriminalromanen „Dødens investeringer”, som ikke er oversat til dansk.

I år 2000 fik han Rivertonprisen, som gives til årets bedste norske kriminalroman, for „En lille gylden ring”. Romanen er forfatterens debut i Danmark og er en del af serien om den utrættelige kriminalkommisær Gunnarstranda og hans assistent Frølich.

Kjell Ola Dahl skriver traditionelle skandinaviske krimier, hvor både politiarbejdet og privatlivet bliver beskrevet ofte med en stilfærdig humor og altid med fængende dialoger.

Kjell Ola Dahl er cand. mag. i blandt andet psykologi og jura i og har været lærer, men er nu forfatter på fuld tid. Udover romaner skriver Dahl også filmmanuskripter og rejselitteratur.

I klippet nedenfor fortæller Kjell Ola Dahl om "Kvinden i plastik".

Øvrige arrangementer 2014

Torsdag
6november
6. november 2014
Tirsdag
18november
18. november 2014
Onsdag
19november
19. november 2014
Torsdag
20november
20. november 2014
Fredag
21november
21. november 2014
Lørdag
22november
22. november 2014