2014/11/20 - Literaturhaus Schleswig-Holstein

Forfatterarrangement

Erlend Loe og Kjersti Annesdatter Skomsvold

20. november 2014 - 19:30

Literaturhaus Schleswig-Holstein

Entré: 8 €

Forfatterne

Kjersti Annesdatter Skomsvold er født i Oslo i 1979. Hun debuterede i 2009 med den anmelderroste roman „Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg”, som hun modtog „Tarjei Vesaas Debutantpris” for.

Romanen handler om en ældre ensom kvinde med social angst. Hun er bange for at dø, uden at nogen lægger mærke til det. Den er på en gang både tragisk og morsom. I 2014 udkom „Monstermenneske”, som er en selvbiografisk roman.

I otte år led Skomsvold af kronisk træthedssyndrom. Hun lå i forældrenes kælder og på et plejehjem og forsøgte at holde sig i gang ved at skrive på post-it sedler. Sedlerne blev sidenhen til debutromanen.

Erlend Loe er født i 1969 i Trondheim i Norge. Han debuterede i 1993 med „Tatt av kvinnen”/ „Kvinden flytter ind”, som udkom på dansk i 2007.

Loe brød for alvor igennem med „NAIV.SUPER”, som kom på dansk i 1999. Vi følger en 25-årig mand, der midt under en kroketkamp med sin bror ramler ind i en personlig krise. Med ironi, humor og overdrivelse skriver Loe absurde og humoristiske hverdagsportrætter. Udgangspunktet er ofte, at hovedpersonen får en eksistentiel krise.

I 2014 udkom „Status”, som handler om en forfatters kamp for anerkendelse. Erland Loe har blandt andet læst film- og litteraturvidenskab og er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i København.

Øvrige arrangementer 2014

Torsdag
6november
6. november 2014
Tirsdag
18november
18. november 2014
Onsdag
19november
19. november 2014
Torsdag
20november
20. november 2014
Fredag
21november
21. november 2014
Lørdag
22november
22. november 2014