2013/09/17 - Højskolen Østersøen

For læsekredse

"Et eventyr"

17. september 2013 - 19:00

Højskolen Østersøen

Entré: 75 DKK / 10 €

Læs romanen ”Et eventyr” og mød den danske forfatter Jonas T. Bengtsson.

”Et eventyr” er en fortælling om en lille dreng og hans rastløse far, som flytter hver gang, drengen lige er ved at falde til. Drengen går ikke i skole. Hans far lærer ham det, han skal vide. I skoven, i kirken og på Christiansborg. Hver gang de flytter, finder faren et nyt - sort - arbejde. Om aftenen fortæller han sin søn eventyret om kongen og den lille prins, der flygter fra den hvide dronning og hendes håndlangere. Sådan lever de på godt og ondt, bare de to sammen - indtil der sker noget, som ændrer alt.

Klaus Rothstein skrev i Weekendavisen: ”Jonas T. Bengtsson demonstrerer allerede i første linje sin særegne tone, hvor de korte sætninger stresser os og varsler fremtidens fortræd for en lille dreng, tryg ved sin far, men utryg ved verden.” Lektør for bibliotekerne Carsten Güllich-Nørby skrev: ”Et godt bud på et af årets litterære læserhits.”

Læs ”Et eventyr” i læsekredsen og stil spørgsmål til forfatteren denne aften. Anette Jensen, leder af Nordisk Informationskontor, leder debatten. Alle er velkomne.

Pris: 75 kr inkl. kaffe og kage.

Tilmelding: Højskolen Østersøen via www.hojoster.dk under ”Åben højskole” senest tirsdag den 20. august. Betaling ved indgangen.

Forfatterne

Jonas T. Bengtsson er opvokset i København, hvilket præger hans forfatterskab. Han skriver om storbymennesker, som er endt på samfundets bund, bla. fordi de er psykisk syge, misbrugere eller omsorgssvigtede.

Han skriver om de mest udsatte eksistenser og fik sin litterære debut i 2005 med “Aminas Breve”. Bengtsson har modtaget BG Banks debutantpris, Per Olov Enquist-prisen og han blev nr. to ved DR Romanprisen 2012 med ”Et eventyr”.

I 2006 deltog han i ”European Festival of the First Novel” i Kiel som repræsentant for Danmark.

Romanen “Submarino” blev filmatiseret af Thomas Vinterberg og vandt Nordisk Råds Filmpris i 2010.

I klippet nedenfor kan du høre Jonas T. Bengtsson læse op af "Et eventyr".

 

Øvrige arrangementer 2013

Lørdag
7september
7. september 2013
Fredag
13september
13. september 2013
Lørdag
14september
14. september 2013
Mandag
16september
16. september 2013
Onsdag
18september
18. september 2013
Torsdag
19september
19. september 2013
Fredag
20september
20. september 2013
Lørdag
21september
21. september 2013