2012/09/20 - Folkehjem Restaurant og Kursuscenter

Forfatterarrangement

Kjartan Fløgstad og Ida Jessen

20. september 2012 - 19:30

Folkehjem

Entré: 50 DKK / 6,50 €

Forfatterne

Kjartan Fløgstad er opvokset i industribyen Sauda. Han debuterede som lyriker i 1968. Han skriver i mange forskellige genrer, blandt andet er han kendt for genren magisk realisme.

Kjartan Fløgstad modtog allerede i 1978 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Dalen Portland“. Fløgstad har skrevet mange romaner, senest ”Den yderste grænse”, som tematiserer nazismens fremvækst i Europa. En pointe er, at nazismen ikke blot var massernes ideologi, men også trivedes i bedste velgående i veluddannede kredse. Dele af handlingen er henlagt til Nordnorge, men også Flensborg og Slesvig-Holsten er skueplads for handlingen.

Foruden romanforfatter er Fløgstad også aktiv kulturdebattør og essayist.

Ida Jessen er født i Sønderjylland og opvokset i Thyregod. Hun debuterede i 1989 med novellesamlingen ”Under sten”.

I de senere romaner kredser hun om tilværelsens grundspørgsmål. Handlingen udspilles ofte i mindre landsbysamfund, hvor mennesker er overladt til hinanden på godt og ondt. Her sættes livet på spidsen, og via sanselige naturskildringer og psykologisk realisme bliver menneskets eksistensvilkår skildret yderst nærværende.

Herhjemme er hendes forfatterskab blevet sammenlignet med Martin A. Hansens. I år udkom ”Ramt af ingenting – en glemmebog”.

Ida Jessen har bl.a. modtaget Søren Gyldendal Prisen, BG Banks Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

Øvrige arrangementer 2012

Lørdag
1september
1. september 2012
Søndag
16september
16. september 2012
Mandag
17september
17. september 2012
Tirsdag
18september
18. september 2012
Onsdag
19september
19. september 2012
Torsdag
20september
20. september 2012
Fredag
21september
21. september 2012
Lørdag
22september
22. september 2012