2011/09/12 - Højskolen Østersøen

For læsekredse

Sommerlys og så kommer natten

12. september 2011 - 17:00

Højskolen Østersøen

Entré: 125 DKK

Mød den anerkendte islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson, bl.a. nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for ”Sommerlys og så kommer natten” (2007).

Romanen foregår i en lille, tilsyne­ladende søvnig landsby på Islands vestkyst. Men stedet viser sig at rumme en hel verden af fantastiske historier og mennesker. Romanen handler om disse menneskers drømme, længsler, tossede idéer, voldsomme lidenskaber og forbudte følelser. Det er islandsk litteratur, når den er bedst.

Pressen skrev: ”… det er en medrivende roman om alt og intet, om menneskelivets tomhed og frugtesløshed og værdighed fuld af vid og poesi, trøstende og forjættende som en forbandet god blues” (Norddeutscher Rundfunk).

Der bliver lagt op til diskussion, når deltagerne inddeles i læsekredse. De stiller spørgsmål til romanen som efterfølgende besvares af forfatteren. Litteraturanmelder Marie Skibsted Mogensen leder debatten.

Pris 125,- kr. (inkl. let traktement og et glas vin)
Tilmelding Højskolen Østersøen: tlf. +45 74 62 47 00

Der isländische Autor Jón Kalman Stefánsson diskutiert mit interessierten Lesekreisen auf Dänisch über sein Werk.

Forfatterne

Selv fortæller forfatteren, at han ikke kan sige, hvordan historierne opstår. ”At skrive er for mig som en rejse. Jeg ved ikke, om jeg skal øst eller vest, men jeg kender stemningen og musikken på rejsen”.

Forfatteren skriver stort, smukt og livsklogt om personer, liv og voldsom natur på Island.

Jón Kalman Stefánsson er tre gange nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Øvrige arrangementer 2011

Torsdag
8september
8. september 2011
Tirsdag
13september
13. september 2011
Onsdag
14september
14. september 2011
Torsdag
15september
15. september 2011
Fredag
16september
16. september 2011
Lørdag
17september
17. september 2011